Ordinær generalforsamling
Torsdag den 15. marts 2012 kl. 15 holdt Sydbank ordinær generalforsamling.
Følgende blev godkendt/besluttet med det fornødne flertal:
- Bestyrelsen fremlagde beretning om bankens virksomhed i 2011, som efterfølgende blev godkendt.
- Den reviderede årsrapport blev godkendt.
- Bestyrelsens indstilling om overskudsanvendelse blev godkendt.
- Generalforsamlingen fornyede bemyndigelsen til bestyrelsen til at erhverve egne aktier.
- KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som revisor.
Sydbanks repræsentantskab og bestyrelse
- Der var nyvalg af 7 og genvalg af 5 medlemmer til repræsentantskabet, som herefter har 65 medlemmer.
- Sven Rosenmeyer Paulsen udtrådte af bestyrelsen pga. aldersbestemmelserne i bankens vedtægter.