Konto og kort
Langt de fleste danskere har en lønkonto, og rigtig mange har flere konti, f.eks. en budgetkonto, én konto til forbrug og én til opsparing. Hvor mange konti du har brug for, afhænger helt af dine behov.
Lønkonto
Som voksen kunde i Sydbank hedder din lønkonto Privatkonto, Ung Privat (for 18-25 årige) eller U-konto (for 18-30 årige under uddannelse). Derudover findes der mange forskellige opsparingskonti, hvilket du kan læse meget mere om under "Produkter"/"Opsparing".
Hvis du mangler lidt ekstra luft i økonomien sidst på måneden, kan det desuden være en mulighed at få en kassekredit til din lønkonto. Du bestemmer selv, hvornår og hvor meget du ønsker at bruge af kreditten, og du betaler kun rente af det, du bruger.
Budgetkonto
Hvis du ønsker det, kan du få en budgetkonto, som du hver måned flytter et fast beløb over til fra din lønkonto. Dette beløb er baseret på dit budget, og vil derfor altid kunne dække dine faste udgifter. På den måde risikerer du ikke at stå uden penge, hvis du skulle få særligt mange rudekuverter i en måned.
Kort til dine konti
Til nogle af dine konti er det muligt at få tilknyttet et Dankort, Visa/Dankort og/eller MasterCard Debit. Et Dankort kan du betale med overalt i Danmark og hæve penge i alle pengeinstitutter og pengeautomater. Visa/Dankort og MasterCard Debit kan bruges både i Danmark og udlandet.
NemKonto - til pengene fra det offentlige
Folketinget har vedtaget, at alle borgere og virksomheder skal have en NemKonto, så offentlige betalinger – f.eks. pension eller børnepenge – kan ske elektronisk. NemKontoen er bare en ekstra betegnelse til en af de helt almindelige konti, du har i forvejen.
I NetBanken under "Administration"/"Dine konti" kan du selv vælge, hvilken af dine konti der skal være din NemKonto, og du kan til enhver tid gratis ændre dit valg. Du har også mulighed for at vælge en anden konto til en bestemt udbetaling, men det skal du selv aftale med den myndighed, der skal udbetale pengene.